Ventilationsmontør søges – bliv en del af et stærkt team

Bliv en del af et stærkt team

Vi søger en ventilationsmontør – eller et team – som har lyst til at være med til at styrke vores ventilationsafdeling hos Mogensen VVS Comfort.
Hvis du har de rette kvalifikationer og interesse for det, er der mulighed for at få ansvar for egne projekter i samarbejde med vores projektafdeling.
Arbejdsopgaverne spænder over både større og mindre ventilationsprojekter, primært i Midt- og Vestjylland samt Aarhus. Vi har også projekter på Sjælland, hvis du ønsker at arbejde dér.
Du bliver en del af en solid og velfungerende organisation med mere end 45 medarbejdere.

Vi kan tilbyde dig:

  • Spændende og varierende arbejdsopgaver
  • En attraktiv lønpakke
  • En god sundhedsforsikring
  • Gode arbejdsforhold – hos Mogensen VVS Comfort tror vi på, at du yder dit bedste, når du har medbestemmelse, frihed under ansvar og mulighed for løbende efteruddannelse inden for dit fag


Dine faglige kvalifikationer:

  • At du er mødestabil og har god ordenssans
  • Du udviser engagement og bidrager med godt humør
  • Du kan samarbejde med andre faggrupper
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har kørekort kategori B


Om Mogensen Vvs Comfort:

Mogensen VVS Comfort er en dynamisk installationsvirksomhed med stærke værdier og en historie på mere end 145 år.
Vi har en flad organisation, hvilket betyder kort vej fra beslutning til handling.

Lyder ovenstående som noget for dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning til Søren Mogensen på sm@mogensen-vvscomfort.dk.

Har du spørgsmål, kan Søren Mogensen kontaktes på 24 82 30 50.